Ib har været rigtig flittig siden sidste udstilling. Ibs oprindelige 3 moduler, der var blandt klubbens første moduler er blevet skrottet og erstattet af 5 nye moduler.
Et indbygget musikanlæg sørger for Tyrolermusik under udstillingen.
Modulerne er alle 90 cm brede. Det giver mulighed for en station.
I forlængelse af stationen er lagt opstillingsspor, der nok skal gøre nytte.
Det sidste modul har en underføring, hvor biler skal køre under via Faller Car System.
Ib har fremstillet en vogn til hans moduler. Den er beklædt med aflagte aluplader og passer lige til Ibs trailer. I toppen vognen er monteret øjer så den kan løftes af traileren af én mand.
Henrik Larsen arbejder videre med vejoverføring, hvor der også skal køre biler.
Hørtoftebanen viste nogle rigtig flotte moduler på en enkeltsporet strækning.
3-Moduler havde ligeledes nogle flotte moduler med på udstillingen. Bemærk bjergvandrerne opppe på bjerget.
På Hobbymessen den 5. og 6. november 2011 i Valbyhallen havde foreningen i alt 41 kørende moduler samt et enkelt sidemodul. Her vises et udpluk fra messen.
Billederne taget af Henrik Puukka-Sørensen.
Opdateret den 17. november 2013